Charlotte B. Larsen. Uddannet markedsøkonom og statsautoriseret ejendomsmægler i 2004. Ansat hos EDC i 2001 og indtrådt som partner i EDC AROS Århus, i 2008. Charlotte Bøgh Larsen og EDC Mallorca er en del af EDC AROS, som med 12 butikker i Østjylland har ekspertise indenfor samtlige områder af bolighandel og finansiering af fast ejendom.
HVORFOR EJENDOMSMÆGLER PÅ MALLORCA?

- Igennem de seneste ti år er min familie og jeg kommet på Mallorca som turist og har nydt det dejlige klima året rundt. Øens smukke natur, golfbaner og ikke mindst den fantastiske stemning har gjort, at vi trods utallige rejser rundt om i verden, gang på gang er vendt tilbage til denne dejlige ferieø.

I 2007 besluttede vi så, at købe fast ejendom på øen, hvilket som ejendomsmægler umiddelbart syntes som en meget nem opgave. Dog erfarede jeg, at det var meget svært, at danne sig et overblik over udbuddet, da der er utrolig mange ejendomsmæglere på øen og at de ofte har de samme ejendomme til salg. Dertil kom en usikkerhed omkring prisniveau, lovgivning og ikke mindst en skepsis overfor de aktører jeg mødte.

Jeg savnede simpelthen én, der kunne fortælle mig om alle de forhold jeg kendte hjemmefra.
Én der havde kendskab til hvor den bedste beliggenhed er, hvad er andre ejendomme handlet til, hvem bor i området osv. - og ikke mindst; én der var fast kontaktperson igennem hele forløbet.

Denne oplevelse kombineret med min uddannelse og over 10 års erfaring indenfor EDC-kæden er årsag til, at jeg har valgt, at tilbyde netop denne hjælp til andre, der står i samme situation.

CHARLOTTE BØGH LARSEN - f. 1978
Charlotte B. Larsen
Mallorcamægleren